Forankringssystemer
Et jordanker er et bygningselement, der anvendes til forankring af bygningskonstruktioner, herunder:
- opdriftssikring af dybe kældre og beholdere mod grundvandstryk
- forankring af broer, master, vindmøllefundamenter etc.
- stabilisering af skråninger
- forankring af støttemure og indfatningsvægge
- forankring af spunsvægge
- forankring af dæmninger
Vi leverer jordankre i højeste kvalitet
Aage Christensen har repræsenteret firmaet DYWIDAG Systems International (DSI) i Danmark i mere end 50 år. Fra DSI kan vi tilbyde permanente ankre (DCP), midlertidige ankre og elektrisk isolerede ankre med stænger eller liner. Lineankre anvendes hovedsageligt, hvor der er tale om meget lange ankre eller meget store ankerkræfter. De kan leveres oprullede med eller uden forinjicering i forankringslængden.
Således kan vi levere de bedste jordankre til dig, uanset de behov du måtte have.
Dywidags geotekniske systemer, som jordankre, pæle, og "soil nails" med dobbelt korrosionsbeskyttelse (DCP), er fremstillet i henhold til tyske og andre europæiske standarder. De opfylder kravene i EN14199 (minipæle) EN 1537 (jordankre) og prEN14490 (soil nails) til permanent brug. På denne baggrund kan en levetid på mindst 120 år forventes, såfremt produkterne installeres i henhold til gældende normer og forskrifter.
Vores jordankre er specialkonstruerede og tilpasset danske forhold, hvor der ofte er et stort grundvandstryk. Ankrene kan anvendes i praktisk taget alle jordbundstyper (klippe, kalk, moræneler, grus, sand, havbund etc.) Ankerets frilængde og forankringslængden tilpasses hvert enkelt projekt og dimensioneres i henhold til en geoteknisk rapport eller test på den relevante lokation.
Skal vi hjælpe dig med jordankre?
Vi hos Aage Christensen står klar til at rådgive dig, så du får den bedste løsning til dit specifikke projekt. Vi har mange års erfaring fra rådgivning og levering af tusindvis af ankre til danske og svenske byggerier. Skal vi hjælpe dig? Så kontakt os på mail info@aagechristensen.dk eller ring til os på telefon +45 36 44 24 44.
I følgende links kan du finde detaljerede oplysninger om vores ankre:
Dimensioner på stangankre
Dimensioner på lineankre
Se tabel