Konfigureringsmuligheder RT-vakuumbåndfiltrene kan konfigureres på adskillige måder som eksempelvis:
· I en ”åben” konfiguration.
· Forsynet med en udsugningshætte, hvis produktsam-mensætning eller produkttemperatur kræver det.
· I en helt lukket og gastæt konfiguration RT/GT, der tillader filteret at arbejde med inert atmosfære (typisk nitrogen), med flydende opløsningsmidler eller toksiske produkter.
· Endelig findes en særlig udgave af RT filteret, der er installeret i en patenteret 15 barg tryktank, og med hvilken det er muligt at separere flygtige væsker i enten normal eller inert atmosfære ved temperaturer op til 250°C.
Filtrene kan naturligvis også leveres med vakuum-station eller som fuldautomatiseret turnkey-anlæg.
Mekanisk afvanding
For at minimere driftsomkostningerne til bortskaffelse eller tørring af filterkage stiller mange virksomheder i dag krav om et højt tørstofindhold. Dette kan ofte realiseres gennem mekanisk afvanding, hvor den væske (moderlud eller vaskevand), der findes i den porøse kagestruktur, presses ud.
Pannevis har til påbygning på de horisontale RT vakuum-båndfiltre udviklet to typer mekaniske presse-anordninger, som betegnes henholdsvis Vacuum Press Belt (VPB) og Press Belt (PB).
VPB komprimerer filterkagen via en pressedug, der aktiveres af fire på hinanden følgende valser i filterets længderetning. Presningen er ensidig og sker, mens der stadig er vakuum på filterdugen. Pressekræfterne kan varieres og er progressivt stigende fra et let overfladepres i begyndelsen af sekvensen til et ofte relativt højt pres mod slutningen.
PB virker ved at dirigere filterkagen ind i et system af pressevalser, hvor de forskellige kraftelementer udøver et gradvist stigende tryk på henholdsvis oversiden og undersiden af filterkagen. På denne måde presses mest muligt ubundet væske ud af filterkagen. PB-enheden kan i visse tilfælde mere end fordoble tørstofindholdet i forhold til indholdet i en almindelig vakuumformet filterkage. PB kan desuden leveres i en ”stand alone”-version.