 |
Ejektorer til luftningsbassiner drives af centrifugalpumper, der enten installeres på land eller under vandet. Som en såkaldt "drivstrøm" pumpes påfyldnings-volumenet mod beluftningselementerne ved højt tryk. Mellem pumpens trykside og ejektorindløbet blæses den luftformige ilt gennem forbindelsesrørets dyse-system. Allerede inden indtag i ejektorpumpen sker der således en forblanding på højeste trykniveau. Under gennemstrømningen i ejektoren intensiveres gennemblandingen, og en del af luften opløses i spildevandet. Derved omsættes trykenergien til kinetisk energi, hvorved der opstår to-fase-opblanding med høj turbolens i luftningsbassinet. Ud over ilttilførsel kan ejektorerne også dimensioneres til fuld gennemblanding af luftningsbassinet - uden lufttilførsel. Derved opnås diskontinuerlig nitrifika-tion/denitrifikation uden behov for yderligere omrørerudstyr. Overstrømningen af bassinbunden hindrer aflejringer. Ejektorerne bruges både under spids- og normalbelastning, og den kompakte konstruktion kan enten installeres på bassinbunden eller på en løs ramme som såkaldt "skid-mounted unit". Tilsætning af luftformig ilt fra udgangsgas i ozonanlæg er ligeledes mulig og giver et fornuftigt udbytte. Medens de for stofovergangen relevante parametre, dvs. ilt-deltryk, mætnings-koncentration, vandtemperatur og indblæsningsdybde, afhænger af omgivelserne, påvirkes luftboblestørrelse og overfladefornyelse af tilførselssystemet. Ejektordelstrømmen neddeler ilten til fine bobler, og den høje turbulens, hvormed to-fase-blandingen strømmer ud, fremskynder overfladefornyelsen. Med ejektorer opnås derfor optimal iltudnyttelse, selv i små vanddybder.
Anvendelseseksempel Påstanden om Körting-ejektorernes effektivitet underbygges bl.a. af de ejektorer, der bruges hos Rheinland Raffinerie Werk Dodorf (tilhørende Shell Deutschland Oil GmbH). I forbindelse med omstilling af renseanlægsdriften til diskontunuerlig beluftning med ren ilt blev der installeret i alt 12 ejektorer med hver 6 dyser til sikring af ilttilførsel og fuld gennemblanding i det 2700 m3 store bassin i alle forekommende driftstilstande. Til hver rørledning er der tilsluttet 3 ejektorer, som fødes samtidigt af en dykpumpe. Pumpen er forbundet med rørledningen ved hjælp af en undervandskobling og kan når som helst trækkes op. Disse vedligeholdelsesfri ejektorer i kromnikkelstål 1.4571 blev individuelt tilpasset driftsbetingelserne, og resultatet blev et optimeret ilttilførselssystem med færre pumper og lavere energiforbrug.
|
 |
|
|
|
 |
|
 |