e-mail

EJEKTORER

                        


Körting fremstiller ejektorer, ejektor-vakuumanlæg og dampopvarmere til procesteknisk
industri samt ejektorer til beluftning af vand/spildevand.


DAMPEJEKTORER & VAKUUMANLÆG
Dampejektorer fremstilles til vakuumanlæg og ind-dampningsanlæg, og ejektorer fremstilles til dampkom-primering til genvinding/energioptimering af damp.
 
Et speciale er Körtings ejektorkøleanlæg, der er baseret på udnyttelse af overskudsvarme fra processer og fjernvarmecentraler.
 
For sugetryk ned til ca. 100 mbar leveres normalt enkelt-trinsejektorer, og for lavere sugetryk flertrinsejektorer/-anlæg.
 
Ud over dampejektorer leverer Körting også dampop-varmere til montage i beholdere/kar eller direkte i den procesledning, hvor opvarmningen/kondenseringen skal finde sted.

VÆSKEDREVNE EJEKTORER
Væskedrevne ejektorer anvendes inden for et bredt spektrum i industrien, f.eks. til frembringelse af vakuum til en given proces, transport eller dosering af væsker og faststoffer samt til beluftning/begasning af vand og spildevand.
 
Den store fordel ved ejektorer er, at de ikke indeholder bevægelige dele, hvorfor vedligeholdelse og service er minimal. Ejektorer er selvansugende og anvendes derfor ofte som indsugningshjælp til mekaniske pumper.

Væskedrevne - og i visse tilfælde også luftdrevne - ejektorer egner sig til transport af faststoffer som f.eks. aktivt kul, filterhjælpsmateriale etc.

Der findes flere forskellige ”standardudførelser” i størrelser fra DN 20 til DN 200 og i materialer såsom GG, GGG-40, AISI 316 Ti samt flere forskellige kunststoftyper. Körting tilbyder også gerne specialudførelser i andre materialer.







                       Ejektorer udlægges og beregnes
                       præcist efter den enkelte opgaves
                       specifikation og driftsbetingelser.
                       Se link: Forespørgsel på ejektorer


BELUFTNINGSEJEKTORER

Ejektorer til beluftning af vand/spildevand, enten i beholdere eller i bassiner, findes i enkelt- eller flerarmede udførelser og anvendes i stor udstrækning inden for vandbehandling.
 
Enkeltarmede ejektorer anvendes bl.a. til indføring af  ilt/luft- og ozon/iltblandinger i vandbehandlingsanlæg. Form og udførelse bestemmes af den enkelte applikation. Da organisk belastet spildevand kræver en stor mængde ilt, og højden på moderne, biologiske spildevands-renseanlæg stadigt tiltager, er det energimæssigt gunstigt at forkomprimere luften - eller ilten - til det hydrostatiske tryk svarende til det niveau, hvor ejektoren er installeret.
 
Iltudnyttelsen for ejektorer er mere end 17 g O2/Nm3·m. På grund af strømningsretningen mod bunden af beholderen eller bassinet udnyttes hele væskedybden som opblandingszone. Den store hastighed i den væske/luftblanding, der forlader ejektoren, modvirker sedimentering af fast-stofpartikler.
 
Disse ejektorers beluftning med uhyre fine bobler sikrer en permanent høj iltudnyttelse med mulighed for et ilt-udbytte på over 3,0 kg O2/kWh.