 |
HYDROCYKLONER TIL SEPARATION AF VÆSKE OG FASTSTOF 
F.L.Smidth-KREBS fremstiller væske/faststof- eller væske/væske-hydrocykloner til separations-, fraktionerings- eller afvandingsopgaver.
|
 Det meget brede produktprogram omfatter hydro-cykloner til stort set alle industrier og til alle typer separations-, opkoncentrerings- og afvandings-opgaver, når blot faststoffets specifikke vægtfylde er betydeligt større end væskens. Hydrocyklonerne, der findes i mange størrelser, kan parallelkobles i separationssystemer.
Spændvidden i produktprogrammet kan illustreres ved, at det på den ene side er muligt med en 0,5" Krebs Small Diameter Cyclone at fraseparere faststoffer med en gennemsnitlig partikelstørrelse < 5 µm ved en kapacitet på ca. 200 l/h, og på den anden side at håndtere et flow på over 1.000 m3/h pr. cyklon ved en udskilningsstørrelse på ca. 220 µm ved hjælp af den største Krebs Super Cyclone.
Konstruktionsmaterialerne afhænger af den pågældende proces og de omgivende forhold, idet hydrocyklonerne kan fremstilles i forskellige typer metal, keramik eller uretan.
|
|
 Download artikel
|
|
|
 |
|
 |