www.aagechristensen.dk - logo
Forside
Profil
Nyheder
Artikler
Kompetencer
Produkter
Leverandører
Kontakt
Søg
Velgørenhed
English Dansk
Forside>Produkter>Produkter til kemisk - teknisk industri>Centrifuger, industri/pharma


Ferrum centrifuger
Fra det svejtsiske firma FERRUM leveres kontinuerligt og diskontinuerligt arbejdende filtercentrifuger til pharmaceutisk og kemisk/teknisk industri.

Kontaktperson:

Ulrik de Neergaard

Tlf. +45 36 13 25 38


Ferrums specielle indløbssystem sikrer skånsom håndtering af faststoffet, og der kan opnås meget
intensiv kagevask i centrifugerne. Alt efter produkt kan der opnås restfugtigheder ned til få procent.

De vigtigste parametre for
valg af centrifugetype er:
- Partikelstørrelse
- Faststofkoncentration
- Forskel i faststoffets og væskens
  specifikke vægt
- Hvor slidende faststoffet er.

Skrabecentrifuger er specielt vel-
egnede til opgaver med høje krav til:
- Lav restfugtighed
- Effektiv kagevask
- Fleksibilitet ved hyppige produktskift
- Automatisk CIP (Cleaning In Place)
- Overvågning i centrifugerummet.


Vertikale skrabecentrifuger
Vertikale skrabecentrifuger opdeles i to hovedtyper alt efter måden, faststoffet udtages på,

     dvs.
     - Bundudtømning
     - Udtagning med pneumatisk
       faststoftransport

Bundudtømning egner sig specielt til ad-skillelse af mellemprodukter, hvor driften foregår i et helt lukket system. Tømningen kan foregå ved automatisk udskrabning eller udtræk af filterdugen. Fordelen ved det pneumatiske system efter udskrabning af tørstoffet er, at rest-laget kan fjernes helt, hvorved indvirkning på den efterfølgende charge undgås.



Maskinerne kan udrustes til automatisk CIP. Den koniske fordelertallerken med separat drev sikrer
optimal fordeling af produkt og vaskevand. Maskinerne fremstilles med et nyttevolumen fra 60 til 820 l.



Horisontale skrabecentrifuger
Til forskel fra vertikale maskiner er procesrum og drev klart adskilt i horisontale skrabecentrifuger.
Det firkantede proceshus giver brugeren alle de inspektionsmuligheder, der spiller så stor en rolle
ved brug af pharmacentrifuger såvel i mono- som i multifunktionsanlæg.


Uden først at skulle åbne frontdøren og fjerne de tilsluttede procesrør giver husets store inspektionsdøre adgang til filtratudløb og centrifugekurvens yderside. Når frontdøren åbnes, er der adgang til alle produktberørte dele og dermed mulighed for effektiv kontrol, CIP-rensning eller udskiftning af filtermedium i tilfælde af produktskift. Horisontale skrabecentrifuger byder på en række fordele sammenlignet med vertikale maskiner, bl.a. er det muligt at opnå større centrifugalkraft og dermed lavere restfugtighed og chargetider.



Opbygningen af kagen bliver ensartet, hvilket giver bedre kagevask samtidigt med, at forbruget af
vaskevæske reduceres. Ferrum fremstiller de horisontale skrabecentrifuger i kemi- eller pharma-udførelse:
 
Pharmacentrifugerne er fremstillet med henblik på hyppige produktskift og mulighed for automatisk
CIP samt effektiv udtømning af faststof. Faststofudkastet foregår i et lukket system, hvilket garanterer
høj produktkvalitet og skåner det omgivende miljø. Maskinerne fremstilles med nyttevolumen fra 40 til 250 l.
 
Kemicentrifugerne er beregnet til store mængder af produkter med ensartet specifikation. Disse meget
robuste maskiner kan leveres med gastæt hus, Ex-beskyttelse, variabelt omdrejningstal og programmerbar
styring.
Maskinerne fremstilles med nyttevolumen fra 170 til 7000 l. 


Skubbecentrifuger
Skubbecentrifuger er kontinuerligt arbejdende filtercentrifuger til store kapaciteter og med mulighed
for kagevask i modstrøm.


Der kræves partikler med middelkorn-størrelse på ca. 50 µm, som er mindste spaltebredde i sibelægningerne.
Visse nåleformede produkter med mindre diameter kan dog i reglen også forarbejdes. Faststofindholdet i krystallinske produkter skal helst ligge mellem 30 og 75% w/w og i fiberformede produkter mellem 3-12%. Produktet føres gennem et centralt rør til centrifugens roterende produktfordeler, der accelererer produktet og fordeler det jævnt i hele centrifugeomkredsen.



Det meste af væsken forlader straks kurven gennem si-belægningen, hvorved kagen dannes. Udover
at rotere, bevæger første trin centrifugekurven frem og tilbage, hvorved kagen langsomt skubbes frem
over si-belægningen til de næste trin, indtil faststoffet slynges ud i en opsamlingsrende og ledes ud af
centrifugen gennem en fast rørforbindelse.
Det er muligt at foretage intensiv kagevask i skubbecentrifugen, og her er vask i selve omkastet mellem
de enkelte centrifugetrin meget effektiv. Ved at inddele huset i flere kamre kan moderluden adskilles fra vaskevandet, og der kan udføres ægte modstrømskagevask.
Maskinerne fremstilles med kurvdiametre fra 230 til 1200 mm. Skubbecentrifugernes kapacitet er stærkt
afhængig af produkttype og krav til kagevask. For almindeligt kogesalt kan de største maskiner klare op
til 100 t/h med 2-3% restfugtighed
Maskinerne fremstilles normalt med produktberørte dele i rustfrit materiale DIN 1.4429/1.4435, men kan
også leveres i andre materialer som Titanium, Hastelloy C, Incoloy 825, Monel eller gummieret stål.



Centrifuger, pharma
Ferrum har udvidet sit leveringsprogram med 2 typer centrifuger med fuld validering, som er udviklet på
basis af de krav, den pharmaceutiske industri stiller i dag.

Denne maskine har en kurvdiameter på 1400 mm og fås i materiale AISI 316 L (svarende til 1.4435; 1.4404) og 2.4602 (svarende til Hastelloy C22). 

Nøgletal:
- Kurvdiameter:                      1400 mm
- Kurvdybde:                          700 mm
- Maks. produktvolumen
  (teoretisk):                            450 l/batch
- Maks. produktvægt:              560 kg/batch
- Filterareal:                            3,08 m2
- Maks. kurvomdrejningstal:    1075 o/min.
- Max. centrifugalacceleration: 900 g
 

Horisontal skalcentrifuge i pharmaceutisk udførelse - 
type HSZ-Ph

 


Alle horisontale skalcentrifuger af typen HSZ Ph fås i "renrums"- eller "gennem væggen"-udførelse (se også principskit-sen over typebetegnelsen HSZ PhW).

Nøgletal:
Maskinstørrelser:
Valsediameter 630, 800, 1000, 1250 og 1400 mm

I denne udførelse er det forreste produktrum adskilt fra det bageste motorrum med en væg. Maskinvibrationerne optages af en membran.

Horisontal skalcentrifuge i pharmaceutisk
"renrums"-/"gennem væggen"-udførelse -
type HSZ PhW


Filtratudtag og gastilslutninger er placeret på centrifugens
bagvæg (dvs. i motor- eller det såkaldte teknikrum).
Som standard tilbydes produktudskraberen med elektro-drev, således at hydraulikdrev i produktrummet
kan udelades. (Der er således sikret 100% mod olielækager i produktrummet).